Granat smykkesten
Venskab og tillid
Traditionelt betragtes granaten som symbol på viljen til succes og på det evige venskab, men har ligeledes fået tillagt den egenskab at bidrage til opretholdelsen af lidenskaben mellem elskende par. Ædelstenen er derfor ofte blevet anvendt som afskedsgave.
Ædelstenens oprindelse og betydning
I normalt sprogbrug refererer begrebet granat ofte til et metalstykke beregnet til affyring fra en kanon, men oprindeligt hentyder granat til granatæblets røde frugtkerner. Det er afledt af det latinske ord granatus, som betyder kerne eller frø.
Ifølge legender benyttede Noa lanterner af granaterne, hvis brillans hjalp ham med at se i mørket og dermed styre Arken sikkert i de regnefulde nætter. Siden forsøgte mange opdagelsesrejsende at anvende ædelstenen til at lyse op om natten.
Mere symbolsk betragtes granat som et værn mod uvidenhed og ondskab. Nogle mente desuden, at stenen kunne helbrede depressioner og melankoli, give beskyttelse mod onde drømme, helbrede leversygdomme samt være et værn mod eventuel forgiftning.
Siden antikkens Egypten, Grækenland og Rom har man anvendt granaterne i smykker, og Platon havde endda sit portræt graveret på en granat.