Purite smykkesten
Purite smykkesten beskytter mod negative påvirkninger, og giver en følelse af udødelighed. Giver optimale betingelser for helbred og velbefindende.
Pyrit er svovlkis, og kaldes også narreguld på grund af sit udseende. Navnet kommer af det oldgræske ord “pyr” der betyder “ild” og hentyder til pyrittens evne til at slå gnister når man banker den mod stål. Den fanger og holder dig fast, så du fortrylles eller forskrækkes.
Purite smykkesten
Hvis du arbejder med den, kan den sørge for at åbne din kreativitetskanal. Pyritten vil spejle dig, og hvis du tør møde dit eget spejlbillede, vil du virkelig få bevidsthed om dine roller og mønstre, men pyritten giver dig også den robusthed der skal til, for at møde sig selv og robustheden kommer, når du får vished og konfronterer tingene. Pyrit holder dine fødder på jorden, den er en fortrinlig grounder – den indeholder så meget skønhed og styrke. Den hjælper mod forstoppelse, og løsner op for blokeringer i maveregionen, både psykisk og fysisk, hvilket betyder at den også har indflydelse på nervøse lidelser som sætter sig i maven.
Ifølge Rudolf Steiner kan den også afhjælpe alle former for luftvejslidelser, astma, bronkitis, lungeproblemer med mere. Det er en robust sten, der vil give dig robusthed. Du kan eventuelt gøre dens energier lidt blidere, hvis du supplerer med en hvid sten, f.eks. en snekvarts.
Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne. Det kaldes også svovlkis eller narreguld. Det er en sammensætning af Jern og Svovl og findes over hele jorden. Oftest forekommer det som korn i andre bjergarter, men det forekommer også som store, kubiske krystaller på op til 1 meter i tværmål. Pyrit hører til de “hårdere” mineraler, og har på Mohs hårdhedsskala en hårdhed på 6½. Farven er messinggul eller sølvfarvet. Pyrits glans er metallisk. Stregfarven er grønbrun. Stenen er svagere magnetisk efter opvarmning.